FODRING AF KANINER

Hvordan er kaninens fordøjelsessystem indrettet?

Kaninens tarmsystem er fra naturens side indrettet på at forarbejde store mængder fiberrigt foder som græs, urter, grene osv. Den har store tarmafsnit, hvor foderet nedbrydes af en mængde bakterier i en fin indbyrdes balance.

Kaniner er såkaldt pseudodrøvtyggere. Det dækker over, at de æder nogle små bløde afføringskugler (cecotropher) direkte fra endetarmsåbningen. Dette er ikke rigtig afføring, men føde, der er blevet bearbejdet i blindtarmen. Disse små fugtige knolde indeholder vigtige aminosyrer og vitaminer og er helt nødvendige for en normal tarmfunktion. 

Hvad er den rigtige fodring af kaniner?

Rigelige mængder fiberholdigt foder er særdeles vigtige for en sund tarmkanal og giver tillige tænderne noget at arbejde med. Grovfoder som græs, hø og halm mm. har et lavt energiindhold og den rigtige sammensætning af calcium og fosfor og kaninen må spise store mængder for at blive mæt. Man kan sige, at det ideelle foder er det, som kaninen ville kunne indtage i naturen – og heri indgår hverken korn eller gulerødder. (Så Snurre Snup er en dårlig rollemodel).

Større mængder kraftfoder (kaninpiller, korn osv) kan derimod give en ubalance i kaninens tarmsystem. De gængse supermarkeds-foderblandinger indeholder korn, nødder, frø og foderpiller. Her findes et højtenergi indhold og et alt for højt indhold af fosfor i forhold til calcium. Når kaninen får lov at vælge selv, spiser den nødder, frø og korn først og lader resten ligge.

Så hvad skal man give sin kanin at spise?

Hø – masser af hø, som skal være af en god kvalitet, dvs det skal dufte godt og må ikke støve og der skal sørges for, at det ikke bliver forurenet af urin og afføring.

Der bør være adgang til frisk hø døgnet rundt. Wraphø er ikke egnet.

Grønt – mælkebøtteblade, græs (men ikke plænegræs), urter, ukrudtsplanter.

Variation er godt. Kaniner kan tåle langt de fleste varianter af grøntsager og rodfrugter, når blot de spiser godt med hø eller græs ved siden af. Det er vigtigt,

at der varieres og ikke tildeles for store mængder af den samme slags ad gangen.

Har man ikke adgang til grønt fra naturen, skal man tænke på at købe så fiberholdigt som muligt.

Grene - er særdeles gavnlige for tænder og tarm. Kaninerne er glade for at spise barken. Det er lige meget hvilken slags grene, det er, blot bør man undgå

stenfrugter (blomme og kirsebær) pga indhold af blåsyre.

Kaninpiller – i afmålte mængder.
De rigtige foderpiller til kaniner har alle ingredienserne malet sammen, og de giver ikke kaninen mulighed for at vælge selv. De har grønmel som hovedingrediens.
De indeholder desuden vitaminer og mineraler i de rigtige mængder.

Mængden af foderpiller bør rationeres:

2,5-4,0 kg kanin = ¼ dl pr. dag
4,0-5,0 kg kanin = ½ dl pr. dag
> 5,0 kg kanin = ¾ dl pr. dag

Dette er ret små mængder, men kraftfoder bør ikke udgøre mere end max 5% af den daglige fodermængde.

Frugt skal kun gives som godbidder pga. det høje indhold af sukker og på samme måde skal der holdes igen med godbidder i form af youghurtdrops, kornstænger og lignende.

Der skal selvfølgelig altid være adgang til frisk vand.

- og hvad er den forkerte fodring?

Mange steder kan man købe kaninblandinger, som er blandinger af forskellige slags foderemner: korn, frø, paranødder, orange cornflakes, grønpiller mm.

Kaniner har forkærlighed for fede og søde ting og vil først spise det, de bedst kan lide. Hvis ejeren så hver dag kasserer resten og giver en ny portion, vil de primært komme til at leve af dette kalorieholdige foder. Da disse foderemner mætter meget, har kaninerne ikke så meget appetit til hø og vil derfor ikke indtage så meget af det fiber, som er så vigtigt for tarmsystem og tænder.

Det er en fælde, man nemt falder i. Dels er en kanin et lille dyr og spiser kun små mængder, dels vil man gerne være god ved sin kanin. Desværre er det misforstået godhed.

Hvad kan følgerne være af denne måde at fodre på?

Fordøjelsesproblemer:
Rigelige mængder fiberholdigt foder holder kaninens tarmkanal sund og funktionsdygtig.

Selv moderate mængder letfordøjeligt foder som korn og nødder mm kan sammen med mangel på fiber forrykke balancen, så tarmsystemet reagerer enten med diarré eller med at gå helt i stå. Begge dele gør kaninen syg og kan endda være livstruende.

Diarréen opdages ved, at kaninen er smurt ind bagi af ildelugtende afføring. Den er holdt op med at æde og sidder stille i et hjørne. Det er en situation, der skal tages hånd om med det samme. Hvis det er om sommeren, vil man ved kaniner, der lever i bure udendørs, kunne opleve, at fluer lægger deres æg i den tilsølede pels og  at de herefter udvikles til maddiker.

Ileus er den latinske betegnelse for et tarmsystem, der står helt stille, peristaltikken er gået i stå og tarmindholdet sendes ikke videre.  Der vil ske ophobning af luft pga gæring i bagerste tarmafsnit og kaninen vil virke udspilet. Det er en meget alvorlig situation, som kræver omgående dyrlægebehandling.

Tandproblemer:
Kaniner har tænder, der vokser hele livet og det er derfor meget vigtigt, at de hele tiden slibes af fiberholdigt foder. Sker det ikke, får kaninen alvorlige problemer. Læs mere om tandlidelser her.

Fedme:
Kaniner, der får for mange kalorier fra foderet og oveni dette ikke har mulighed for at bevæge sig ret meget, bliver nemt fede.  Udover det ubehag, det giver dem ikke at kunne soignere pelsen, kan de også blive ude af stand til at nå bagenden for at æde cecotropher. Den situation vil give alvorlig mistrivsel og fordøjelsesproblemer. 

Fejlernæring:
Grovfoder (græs, hø mm) indeholder calcium og fosfor i et forhold, der er optimalt for knoglerne. Modsat dette ses der i kraftfoderet (korn, nødder mm) et alt for højt indhold af fosfor. Det har betydning for knoglerne, ikke mindst i kraniet. Her kan en afkalkning af knoglerne bevirke en kraftig forværring af tandproblemerne.

Sådan skal du altså fodre din kanin

Så kunsten at fodre kaniner består i dagligt at give en lille afmålt portion af den type kaninpiller, der er malet sammen, så kaninen ikke selv kan vælge – og så ikke mere den dag. Dertil en bunke grønt, varieret efter årstiden, gerne så fiberholdigt som muligt – og så hø, hø og hø.